Vil du være med til at forandre?

16.03.2012

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini sætter nu gang i et omfattende forandringsprojekt af både dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser under overskriften Ny Nordisk Skole. Send dit indspark til, hvordan Ny Nordisk Skole skal formes.

Det handler om at skabe begejstring og om at forandre. På en ny måde.

Børne- og undervisningsministeren nedsætter nu en dialoggruppe, som består af forskere og praktikere fra daginstitutioner, skoler, kommuner og ungdomsuddannelser samt andre med stor indsigt i området.

I foråret 2012 vil de udarbejde et manifest, der kan fungere som inspiration til forandring på skoler og i institutioner.

Indspark fra hverdagens eksperter De 23 eksperter sætter sig for første gang sammen onsdag den 7. marts. Gruppen vil blandt andet sætte fokus på den nordiske skoletraditions styrker – alt det, som vi er gode til, og som vi skal fastholde og udvikle. Men eksperterne vil også sætte fingeren på de punkter, hvor vi sammen kan blive bedre – for at skabe det nødvendige faglige løft i vores uddannelser.

Alle kan give deres besyv med I efteråret 2012 tager ministeren på rundtur og besøger skoler, dagtilbud og uddannelsesinstitutioner for at komme i dialog med de mange praktikere om Ny Nordisk Skole. Med manifestet og rundturen vil ministeren sætte gang i den lokale debat om, hvordan den nye nordiske skole bedst realiseres i den enkelte skole, børnehave, erhvervsskole osv.

Læs mere og giv dit indspark hos Ny Nordisk Skole

 

 

 

 

 

 

4 rapporter om praktisk-musiske-kunstneriske fag

Der er nu udkommet ikke mindre end 4 rapporter vedr. de praktisk musiske fag. De er alle gode at orientere sig i.

1) Børn/Unge og Billedkunst – kortlægning af situationen vedr. billedkunst for, med og af børn og unge (Lavet af PLUSS Leadership) udgivet af Børnekulturens netværk (kulturministeriet)november 2011) http://www.boernogkultur.dk/dk/nyheder/nyhed/artikel/billedkunstundersoegelsen-saet-en-ny-dagsorden/

 

2) Praktisk- musiske fag i uddannelsessystemerne i Norden. http://www.danmarksbilledkunstlaerere.dk/Landsstyrelsen/Rapporter/PM-fag%20i%20uddannelsessystemet%20i%20Norden_TN2011518%20web[1].pdf

3) Kortlægning af de praktisk/musiske fags status og vilkår i folkeskolen  (lavet af Rambøll, oktober 2011) . http://www.uvm.dk/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2012/Jan/120113-Evaluering-af-de-praktiske-musiske-fag

4)Forsøg med praktiske/musiske fag i folkeskolen – evaluering (lavet af Rambøll, oktober 2011) .http://www.uvm.dk/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2012/Jan/120113-Evaluering-af-de-praktiske-musiske-fag

 

 

 

 

“Lærerens grundbog til indskolingen” i det nye billedkunstsystem “Billedkunst i skolen”.

I dag udkommer den første grundbog “Lærerens grundbog til indskolingen” i det nye billedkunstsystem “Billedkunst i skolen”. Bogen indeholder seks eksemplariske undervisningsforløb og en række faglige opslag i tilknytning dertil. Bogen, som henvender sig til underviseren, tilbyder støtte og inspiration til alle faser af billedkunstundervisningen. Klik ind på linket herunder og se nærmere.

Forlaget Meloni

www.meloni.dk

PS bestyrelsen for fynskredsen arbejder p. t. på at få en kursuseftermiddag eller aften med de 2 forfattere, –  her til efteråret.

Evaluering af de praktiske/musiske fag

13.01.2012

Ministeriet for Børn og Undervisning har netop offentliggjort en evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag og en kortlægning af fagenes status og vilkår i folkeskolen.

På vegne af Ministeriet for Børn og Undervisning har Rambøll i perioden juni-oktober 2011 gennemført en evaluering af forsøg med de praktiske/musiske fag og en en kortlægning af fagenes status og vilkår.

Forsøgene og kortlægningen er en del af den tidligere regerings “Handlingsplan for styrkelse af de praktiske/musiske fag i folkeskolen”.

Evalueringen Der har været gennemført forsøg med de praktiske/musiske fag under fire forskellige temaer i perioden 2009-2011. 19 ud af de 24 skoler har gennemført forsøg med et nyt fag, håndværk og design.

Rambøll konkluderer, at det er vanskeligt at generalisere på baggrund af evalueringen, når det gælder et nyt fag som håndværk og designs mulighed for at styrke den praktiske/musiske fagblok. Forsøgene er for få, for begrænsede i omfang og for forskellige.

Evalueringen viser, at der er en række potentialer ved et nyt fag. Blandt andet øget engagement og arbejdsglæde hos eleverne, en bedre forståelse af arbejdet med at frembringe et produkt og øget innovation og kreativitet.

Læs pressemeddelelsen og hent evalueringen og kortlægningen hos Ministeriet for Børn og Undervisning

Læs mere om arbejdet med at styrke de praktiske/musiske fag i folkeskolen